RecepieImg

Vintersalat med marineret andebryst, rødbeder, valnødder, kirsebærvinaigrette og ”feta-krymmel”

4 personer

 

1 stort andebryst 

 

600 g rødbeder 

1 rødløg – fintsnittet 

100 g fetaost – gerne fårefeta 

50 g grofthakket Selleberg Valnødder i Kirsebærsirup

Lidt persille og rucolasalat


Vinaigrette: 

1 spsk. Selleberg Kirsebærsirup 

1 spsk. balsamicoeddike 

2-3 spsk. koldpresset jomfrurapsolie 

 

Sådan gør du:

Rids skindet på andebrystet. Læg det på en kold pande og steg det under jævn varme ca. 5-7 min. på skindsiden – steges til sidst ca. 1 min. på kødsiden. Hold det lunt og lad kødet hvile min. 10 min. 

Kog rødbederne i letsaltet vand ca. 30 min. Hæld straks koldt vand på de varme rødbeder og gnid skindet af under rindende koldt vand. Skæres i mindre stykker fx tern eller skiver. 

 

Vinaigrette: Bland kirsebærsirup, balsamicoeddiken og rapsolien. 

 

Fordel rødbederne i et stort fad eller i portionstallerkener. Skær andebryst i skiver og fordel på rødbederne. Drys rødløg, Valnødder i Kirsebærsirup og fetastykker over retten. Krydr med persille, salt og knust sort peber. Overhældes med kirsebærvinaigretten.